Gå til hovedindholdet
Learning corner

Databeskyttelseserklæring for Elev- og lærerhjørnet

BESKYTTELSE AF DINE PERSONOPLYSNINGER

Denne databeskyttelseserklæring indeholder oplysninger om
behandling og beskyttelse af dine personoplysninger.

Databehandling vedrørende: Elev- og lærerhjørnet

Dataansvarlig: Generaldirektoratet for Kommunikation, Direktorat A, kontor A.2

Referencenummer: DPR-EC-03612

Indledning

Europa-Kommissionen ("Kommissionen") er forpligtet til at beskytte dine personoplysninger og til at respektere privatlivets fred. Kommissionen indsamler og behandler personoplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger (ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001).

I denne databeskyttelseserklæring kan du læse, hvorfor vi behandler dine personoplysninger, hvordan vi indsamler, behandler og beskytter alle de personoplysninger, du giver os, hvordan vi bruger oplysningerne, og hvilke rettigheder du har i forbindelse med dine personoplysninger. Den indeholder også kontaktoplysningerne for den dataansvarlige, som du kan gøre dine rettigheder gældende over for, den databeskyttelsesansvarlige og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Denne databeskyttelseserklæring vedrører Kommissionens behandling af personoplysninger, når den forvalter Elev- og lærerhjørnets tjenester, der administreres af Kommissionens Generaldirektorat for Kommunikation, A.2 og af de afdelinger, der er ansvarlige for behandlingsaktiviteter i forbindelse med Elev- og lærerhjørnet i den kompetente tjenestegren i Kommissionen.

Hvorfor og hvordan behandler vi dine personoplysninger?

Websitet Elev- og lærerhjørnet tilbyder undervisningsmateriale og -tjenester og er tilgængeligt på alle EU's officielle sprog. Det gør det muligt at opdage EU på en underholdende måde. Elev- og lærerhjørnet, der primært henvender sig til elever på grundskoleniveau og i ungdomsuddannelserne og deres lærere, samler på ét sted spil, quizzer og undervisningsmaterialer med fokus på EU og dets fordele for borgerne. Websitet forvaltes af kontoret for redaktion og målrettet kommunikation i Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Kommunikation.

Behandlingen af personoplysninger er baseret på frivillig registrering af den pågældende bruger. Der indsamles data med henblik på at lette driften og forvaltningen af Elev- og lærerhjørnets tjenester, som kan omfatte:

  • spil, konkurrencer og interaktion med deltagerne i konkurrencen
  • et onlineforum for registrerede brugere
  • et link til en onlinebutik, hvor brugerne kan bestille publikationer direkte fra Elev- og lærerhjørnets website (DPR-EC-00449);
  • en feedbackformular, hvor besøgende på stedet kan give feedback på de besøgte sider, indberette fejl/tekniske problemer og sende spontane bemærkninger til indholdet. Besøgende, som interagerer på denne måde, opfordres til at opgive en e-mailadresse, så det er muligt at bede dem forklare nærmere eller besvare spørgsmål, hvis det er nødvendigt (DPR-EC-01064).

På hvilket retsgrundlag behandler vi dine personoplysninger?

Vi behandler dine personoplysninger, fordi:

  1. du har givet dit samtykke til behandling af dine personoplysninger til et eller flere specifikke formål (artikel 5, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 2018/1725).

Der kræves samtykke fra den registrerede til visse behandlingsaktiviteter. I overensstemmelse med artikel 3, nr. 15), og artikel 7 i forordning (EU) 2018/1725 skal samtykket være frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt.

Vi har fået dit samtykke direkte fra dig, samtidig med at du abonnerer på Elev- og lærerhjørnets tjenester.

  1. en sådan behandling er nødvendig af hensyn til varetagelsen af en opgave, der udføres i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som EU-institutionen eller -organet har fået pålagt (artikel 5, stk. 1, litra a), i forordning 2018/1725).

I overensstemmelse med Den Europæiske Unions almindelige budget for det indeværende regnskabsår er de behandlingsaktiviteter, der er knyttet til forvaltningen af Elev- og lærerhjørnets uddannelsestjenester og andre multimedie- og kommunikationsværktøjer, der vedrører EU, med henblik på at give alle borgere generelle oplysninger om EU-institutionernes arbejde, en offentlig serviceopgave, der følger af Kommissionens prærogativer på institutionelt plan, jf. artikel 58, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

Hvilke personoplysninger indsamler og viderebehandler vi?

Vi indsamler de personoplysninger, der stilles til rådighed, når en af Elev- og lærerhjørnets aktiviteter anvendes: navn, brugernavn, land, telefonnummer, e-mailadresse, postadresse (hvis brugeren bestiller publikationer) og onlineidentifikatorer (udstyrs-ID-nummer, IP-adresse og/eller cookieidentifikator).

De kategorier af oplysninger, som behandles af EU Login-applikationen, er beskrevet i DIGIT's register (se Identity & Access Management Service, referencenummer DPR-EC-03817).

Du kan vælge at deltage og give samtykke til at modtage yderligere oplysninger og blive kontaktet med henblik på at forklare nærmere og svare på stillede spørgsmål. Hvis du vælger at deltage, indsamler og behandler vi kun de data, der er nødvendige for at opretholde yderligere kontakt (dvs. dit navn og din e-mailadresse).

Du har også mulighed for at vælge at deltage og give samtykke til behandlingen af dine personoplysninger, hvis du ønsker at bestille publikationer direkte fra Elev- og lærerhjørnet. I så fald vil de behandlede oplysninger omfatte dit navn og telefonnummer samt din postadresse, som er nødvendig for at sende de publikationer, du ønsker at bestille.

Hvis du vælger at deltage og give samtykke til behandlingen af dine personoplysninger for at deltage i en udvælgelsesprøve, vil alene de klart specificerede oplysninger, der er strengt nødvendige for en effektiv afvikling af udvælgelsesprøven, blive indsamlet.

Endelig har du mulighed for at vælge at deltage og give samtykke, hvis du ønsker at deltage i et forum. I så fald vil de behandlede oplysninger udelukkende omfatte det brugernavn, der kræves for at deltage i forummet.

Den dataansvarlige kan udveksle aggregerede eller anonymiserede oplysninger med andre af Kommissionens generaldirektorater og/eller andre EU-institutioner eller tredjeparter med henblik på arkivering eller til statistiske formål.

Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?

5.1. Personoplysninger, der stilles til rådighed, når en af Elev- og lærerhjørnets aktiviteter anvendes:

Personoplysninger opbevares, så længe der er behov for opfølgende foranstaltninger i forbindelse med en af Elev- og lærerhjørnets tjenester, for så vidt angår formålet/formålene med behandlingen af personoplysningerne og ikke længere end to (2) år fra datoen for indsendelsen af oplysningerne.

5.2. Rapporter og dokumentation i papirform og i elektronisk form, herunder ARES-registreringer, der gemmes af GD COMM

Alle dokumenter i papirform og elektronisk form vedrørende den løbende korrespondance og de rapporter, der indeholder de aggregerede data, herunder ARES-registret, opbevares i en periode på ti (10) år ifølge den fælles liste fra Kommissionen (SEC (2019) 900/2). De arkiveres i henhold til Kommissionens retlige rammer og opbevares i ARES (Advanced Records System), som generalsekretariatet har ansvaret for (yderligere oplysninger findes i dokumentet om håndtering og opbevaring på kort og mellemlang sigt af Kommissionens dokumenter, referencenummer DPR-EC-00536).

Hvordan beskytter og sikrer vi dine personoplysninger?

Alle personoplysninger i elektronisk format (e-mails, dokumenter, databaser, uploadede grupper af data mv.) lagres på Kommissionens servere. Alle databehandlingsaktiviteter foregår i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2017/46 af 10. januar 2017 om kommunikations- og informationssystemernes sikkerhed i Europa-Kommissionen.

Kommissionens kontrahenter er bundet af en specifik kontraktbestemmelse ved behandlingen af personoplysninger på Kommissionens vegne og af de fortrolighedsforpligtelser, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

For at beskytte dine personoplysninger har Kommissionen truffet en række tekniske og organisatoriske foranstaltninger. De tekniske foranstaltninger omfatter passende tiltag til at håndtere onlinesikkerhed, risiko for datatab, ændring af data eller uautoriseret adgang under hensyntagen til den risiko, der er forbundet med behandlingen og arten af de personoplysninger, der behandles. De organisatoriske foranstaltninger består i, at kun autoriserede personer med et legitimt behov for at anvende personoplysninger i forhold til denne databehandlings formål får adgang til disse.

Hvem har adgang til dine personoplysninger, og hvem videregives de til?

Det bemyndigede personale i EU-institutionerne og de kontrahenter, der er ansvarlige for behandlingen, får adgang til dine personoplysninger i overensstemmelse med "need to know"-princippet. Dette personale og kontrahenterne er bundet af vedtægtsmæssige og, om nødvendigt, yderligere aftaler om tavshedspligt.

Bemyndiget personale i Kommissionen har adgang til de personoplysninger, som en bruger har opgivet ved at bruge en af Elev- og lærerhjørnets tjenester, med henblik på opfølgning.

Når anmodningen vedrører publikationer, sendes brugerens navn, postadresse og telefonnummer til EU's Publikationskontor, som sender de ønskede publikationer gennem en kontrahent. (jf.: DPR-EC-00449)

Hvis det er relevant kan en kontrahent modtage de personoplysninger, der er opgivet af brugere af Elev- og lærerhjørnet efter "need-to-know"-princippet. For eksempel hvis Kommissionen indgår aftaler om at følge op på feedback, eller for at hjælpe med at moderere forummet.

Hvilke rettigheder har du, og hvordan gør du brug af dem?

Du har særlige rettigheder som "den registrerede" i henhold til kapitel III (artikel 14-25) i forordning (EU) 2018/1725. Med hensyn til denne behandling har du følgende rettigheder:

  • ret til adgang til dine personoplysninger (artikel 17 i forordning (EU) 2018/1725)
  • ret til berigtigelse, såfremt personoplysningerne er urigtige eller ufuldstændige (artikel 18 i forordning (EU) 2018/1725)
  • ret til at få slettet dine personoplysninger (artikel 19 i forordning (EU) 2018/1725)
  • ret til at begrænse behandlingen af dine personoplysninger, hvis det er relevant (artikel 20 i forordning (EU) 2018/1725)
  • retten til dataportabilitet (artikel 22 i forordning (EU) 2018/1725).

Selv om du har givet Europa-Kommissionen dit samtykke til behandling af dine personoplysninger, kan du når som helst trække det tilbage ved at henvende dig hos den dataansvarlige. Tilbagetrækningen vil ikke påvirke lovligheden af den behandling, der blev foretaget, før du trak dit samtykke tilbage.

Du kan benytte dig af dine rettigheder ved at kontakte den dataansvarlige eller i tilfælde af en konflikt den databeskyttelsesansvarlige. Du kan om nødvendigt henvende dig til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Du kan se deres kontaktoplysninger i afsnit 9 nedenfor.

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder i forbindelse med en eller flere konkrete databehandlinger, bedes du i din henvendelse angive beskrivelsen af dem (dvs. den dokumentreference, som er anført under afsnit 10).

Kontaktoplysninger

Den dataansvarlige

Hvis du ønsker at benytte dig af dine rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725, hvis du har kommentarer, spørgsmål eller bekymringer, eller hvis du vil indgive en klage vedrørende indsamlingen eller anvendelsen af dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte den dataansvarlige, Generaldirektorat for Kommunikation, Kontor A.2 (COMM-A2atec [dot] europa [dot] eu (COMM-A2[at]ec[dot]europa[dot]eu)).

Kommissionens databeskyttelsesrådgiver

Du kan kontakte Kommissionens databeskyttelsesrådgiver (DATA-PROTECTION-OFFICERatec [dot] europa [dot] eu (DATA-PROTECTION-OFFICER[at]ec[dot]europa[dot]eu)) om spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger i henhold til forordning (EU) 2018/1725.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS)

Du har ret til at gøre indsigelse (dvs. indbringe en klage) over for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (edpsatedps [dot] europa [dot] eu (edps[at]edps[dot]europa[dot]eu)), hvis du mener, at dine rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725 er blevet krænket som følge af den dataansvarliges behandling af dine personoplysninger.

Hvor finder du yderligere information?

Kommissionens databeskyttelsesrådgiver fører et register over alle Kommissionens behandlingsaktiviteter vedrørende personoplysninger, som er blevet dokumenteret og anmeldt til ham/hende. Registret kan tilgås via følgende link: http://ec.europa.eu/dpo-register.

Behandlingen af personoplysninger er opført i den databeskyttelsesansvarliges register under følgende referencenummer: DPR-EC-03612.